Mere om heidi p
Flere kunstkritiere har udtalt sig om Heidi P's værker:
"Heidi P kan noget mange andre ikke kan, nemlig skabe et overskud af underfundighed og drilagtighed. Man kan være nervøs for at vende ryggen til hendes billeder, for måske hopper de op og bider beskueren bagi. Men der er også en alvor til stede. Livet har sine skyggesider, og det kommer ofte listende. Livet er både poetisk og grumt. Se nøje efter – i billederne."
- Ole Lindboe, Magasinet Kunst
"I Heidi P’s magisk syrede univers forenes alle livets modsætninger og både modbydelige og mere morsomme fænomener optræder i lykkelig forening. Her eksisterer skræk, glæde, humor og alvor side om side, og med en åbenlys foragt overfor kedsommelige normsæt og hverdagsagtige forudsigeligheder lader kunstneren alle væsener – dyr og mennesker, og dem uden for kategori, leve i balstyrisk harmoni langt ude i skoven, langt fra verden som vi kender den. Men det er alligevel ikke helt fremmedartet. Det er mere som en parallelverden, vi kan spejle os i, et aftryk af os selv på en god dag, hvor selv de værste bekymringer og bange anelser synes betydningsløse."
- Amalie Frederiksen, Kunsthistoriker
Uddannelse
Århus kunstskole.
Udstillinger
Heidi P har udstillet i Galleri Gl. Lejre siden 2011 på gruppeudstillinger og til kunstmesser. Se og læs mere om udvalgte udstillinger herunder:
- Gevækst - Friends VII, gruppeudstilling, 2021
- 25 års jubilæumsudstilling, gruppeudstilling, 2013
- Friends VI, gruppeudstilling, 2011
Er repræsenteret på
Mark Rothko Art Center Daugavpils, Letland, Bech-Bruun Advokatfirma, København.